Ved du, at nøglen til et liv, der føles let og tilfredsstillende, er at elske dig selv? Du har nok hørt det før, men har du lært, hvordan du gør? Og hvorfor er ægte selvkærlighed er afgørende for, at alt det gode kan udfolde sig relativt ubesværet i dit liv? Det er der psykologiske, spirituelle og sågar kvantefysiske forklaringer på.
Og ved du, hvordan du kan heale din krop og dit sind, så livsenergien kan flyde frit, og du er resilient mod både sygdom og svære tanker og følelser? Her er Kinesisk Medicin og Energihealing en simpel og enormt effektiv metode. Den mærker du også denne weekend, hvor du får simple øvelser og redskaber med hjem, så du kan holde fast i den nye måde at være i livet på og lade det blive en vane.
Du vil kigge på dig selv med nye kærlige øjne og få overblik over, hvor meget af det, du har med dig, du selv har valgt, og hvor meget kommer fra samfundets forventninger eller mennesker omkring dig. Og så vil du finde ind til den kerne, der er dig.
Der er så meget fred, kærlighed og lyksalighed i at finde hjem til sig selv og leve i overensstemmelse med den, man i virkeligheden er. Kende sin egen sandhed, mærke sin passion og ikke mindst åbne op for den kærlighed og støtte, livet giver os, hvis det får lov.
At kunne lytte til sin intuition er en vigtig del af at leve autentisk. Vi arbejder derfor også med din intuition, så du bliver tryg ved den, og du vil lære at adskille Ego-tanker fra intuitionen.
Til bølgeskvulp og livsenergi
Weekenden afholdes i vidunderlige Dalsgaard ved Flensborg Fjord i Sønderjylland. Vi er fordelt på tre dejlige sommerhuse med havudsigt, så der er mulighed for at trække sig og man kan spise sammen med dem, man deler hus med, hvis man ønsker det roligt.
Der vil være ca. 6-10 deltagere.
Det er ved Gendarmstien, som er en smuk vandretur langs vandet, så vi skal gå nogle dejlige ture.
Der er vildmarksbad og sauna, og til de friske en dukkert i havet.
Dagen starter med Qi Gong, for dem der har lyst. Det åbner krop og sind op, så livsenergien kan flyde frit, og så er det afsindigt godt for kroppen.
Program
Fredag den 16. maj
Ankomst og indlogering: 15-17.00 (Er man med bus, tog eller fly, tilbydes hentning)
Kl. 17 – Velkomst og intro
Kl. 18 – aftensmad
Kl. 19.30 – vandretur
Kl. 21.00 – fælles aftenhygge for dem, der har lyst
Lørdag den 17. maj
Kl. 7.00 Qi Gong
Kl. 8-9 Morgenmad
Kl. 9-12.00 undervisning
Kl. 12.00 – 13.00 Frokost
Kl. 13.00 – 15.00 Undervisning og øvelser
Kl. 15.00-16.30 – vandretur ved havet
Kl. 16.30 – 18.00 Hygge på terrassen med sauna, vildmarksbade og skønne snacks
Kl. 18 – aftensmad
Kl. 20 – hygge og intim koncert på terrassen med dejlige Julie Thysen
Søndag den 18. maj
Kl. 7.00 Qi Gong
Kl. 8-9 Morgenmad
Kl. 9-10.30 undervisning og opsamling
Det er inkl. fuld forplejning.
Pris per person ved enkeltværelse: 4500 kr.
Pris per person ved dobbeltværelse: 3400 kr.
Tilmelding og betaling:
Tilmelding til Tina Kirstine på 20720519 eller mail energihealer@gmail.com
Betaling kan foregå via bankoverførsel eller på MobilePay (Energiterapi v/ Tina Kirstine):
Bankoverførsel: Regnr. 7449 Kontonr. 00 1000 3016.
MobilePay 14544.
Mød dine undervisere:
Tina Kirstine
Jeg er vokset op med at have adgang til den usynlige verden omkring os, kommunikere med guider og engle. Jeg har hjulpet rigtige mange i at vende tilbage til sig selv og ikke mindst at kunne mærke sig selv. BIO Energihealing er noget, som jeg har gjort i mange år, og hvor jeg kombinerer med Qigong og Kinesisk Medicin.
Udover healing, så er jeg også uddannet spirituel psykoterapeut og kropsterapeut.
Mette Brudvig
Jeg ved noget om, hvordan man finder hjem til sig selv, og jeg har erfaring og faglighed med mig til at støtte og inspirere dig til, hvordan du bliver en gladere og mere autentisk version af dig selv. Og ikke mindst med redskaber til, hvordan du lykkes med at opbygge en selvkærlighed, der er forankret i både krop og sind.
Jeg er uddannet journalist og har senest arbejdet som kommerciel direktør. Det har været et liv med fart på med tre børn, mand, karriere og et skævt kompas at styre efter. Efter to ambulanceture med fuld udrykning og med frygt for, at det var enden på mit liv, kollapsede jeg for at vågne til den sande version af mig. Det er et kærligt, naturelskende menneske, der elsker mennesker, og jeg lever mit sande selv, når jeg hjælper andre til et bedre og mere selvkærligt liv.
Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at tage kontakt til Mette Brudvig, tlf. 93832759 eller til Tina Kirstine på 20720519.